Re-leasing: Alt du skal vide om leasing af brugte biler
Med re-leasing kan du privatlease en bil, der tidligere har været leaset til en lavere pris. På den måde får du mere bil for pengene. Læs mere om, hvordan re-leasing fungerer, hvilke fordele det giver, og hvad du skal være opmærksom på, inden du re-leaser din næste bil.
Hvad er re-leasing?
Re-leasing – også kendt som genleasing eller brugtvognsleasing – er en attraktiv leasingløsning, hvor du leaser en bil, der tidligere har været leaset ud eller brugt som demobil.
I modsætning til traditionel leasing, hvor bilen er helt ny, har en re-leaset bil allerede kørt et antal kilometer. Det betyder dog ikke, at bilen er slidt eller forældet – den har blot gennemgået sin første leasingperiode og er typisk kun få år gammel.
Hos Ayvens modtager vi hvert år flere tusinde biler retur efter endt leasing. Blandt disse udvælger vi de bedste og mest velholdte modeller, som du kan lease eller købe. Vi kender bilernes historik i detaljer, og alle vores re-leasede biler har fuld servicebog og kun haft én tidligere ejer.
Fordele ved Ayvens re-leasing
Lav månedlig ydelse – kom hurtigt i gang uden store omkostninger
Fast månedlig pris – du kender dine omkostninger hver måned og kan endda tilvælge en attraktiv leasingforsikring
Service og vedligehold – skal bilen til service er det inkluderet i leasingprisen
Tilpas leasingaftale til dine behov – mulighed for 10.000 km til 40.000 km årligt
Hurtig levering – inden for 14 arbejdsdage i Danmark (brofaste øer)
Tryghed – bilen kommer med fuld servicehistorik, så du kender alle bilens detaljer
Brug for vejledning?
Hvis du har brug for information og vejledning i forbindelse med at finde din næste re-leasingbil, skræddersy din leasingaftale eller lægge din leasingordre, er du altid velkommen til at ringe eller sende en e-mail.
Du er selvfølgelig også velkommen til at besøge os i vores showrooms i Taastrup og Fredericia, hvor en af vores kompetente salgskonsulenter kan give dig personlig vejledning.
God biljagt!
Sidst opdateret: 9. juli 2025